Tlf: +45 70 268 368 firma@heludvikling.dk
FØLG OS

Følg os på LinkedIn

Outplacement

Vores metoder
Udviklet siden 1991

Vores outplacement metoder

 

Hvert eneste outplacement-forløb er tilpasset til den enkelte kandidat, så processen mod det næste job bliver så optimal som muligt.

Forløb

De 3 hovedfaser

1. Analysefasen

Analysefasen vil øge kandidatens selvforståelse igennem analyser af den hidtidige karriere, udarbejdelse af person profil etc. Kandidaten når frem til en mere klar viden om sin beslutsomhed, handlekraft, sociale egenskaber, og hvordan man opfattes af sine omgivelser. I løbet af analysefasen når kandidaten frem til hvilke præstationer, som kan benyttes til at sælge sig selv på i jobsøgningen, samt hvordan dette gøres bedst muligt. 
Analysen er med til at konkretisere stillingstyper og brancher, som kandidaten sammen med sin konsulent, vil koncentrere sig om.

2. Mål- og middelfasen

I denne fase vil der bl.a. være en fastlæggelse af jobmål og værdier afsluttende med hvilke midler, der skal bruges for at opnå målet. Kandidaten arbejder sammen med sin konsulent om udarbejdelse af målrettet markedsføringsmateriale som i sidste ende kan føre til jobinterview. På baggrund af resultaterne fra karriereanalysen vil du kunne gøre dit CV sælgende og relatere det direkte til de job, du søger. Der arbejdes på samme måde med udarbejdelse af målrettede ansøgninger.

3. Realiseringsfasen

Her arbejder kandidaten konkret med netværk og kontakt til personer, der kan hjælpe med relevante informationer i jobsøgningsprocessen. Parallelt søges målrettet på relevante, opslåede stillinger. Træning til jobinterview foregår løbende i takt med, at der opstår et behov for at forberede sig til et møde. Det er vigtigt at være forberedt på alle spørgsmål og situationer ved et jobinterview, og desuden til selv at kunne påvirke en samtale i den rigtige retning ved selv at stille de rigtige spørgsmål.

Konsulenten giver konkret rådgivning til oplæg omkring strategier mv. til forelæggelse for bestyrelse, ansættelsesudvalg, chefer, rekrutteringskonsulenter eller andre, som måtte være involverede i ansættelsesprocessen.

Kandidaten får under forløbet relevante oplysninger fra vores virksomhedsdatabase om de virksomheder/brancher han eller hun er interesseret.

Online værktøjer

Hel Udvikling tilbyder kandidaterne en unik online platform, som man har adgang til under forløbet, og som er med til at optimere mulighederne i jobsøgningen. Platformen gør indsatsen imellem møderne endnu mere effektive.

Møderne

Møderne kandidaten og konsulenten imellem vil normalt blive planlagt til 1-2 gange om ugen. Derudover er der løbende kontakt via mail og telefon iht. behov.

Kontakt os

Kontakt os for en uforpligtende samtale, hvor vi kan drøfte mulighederne. Ring på +45 70 268 368 eller udfyld formularen, så kontakter vi dig.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk